HeroCamper i Showroom
Dato: Nuværende
Sted: Kolding, Danmark

Oplev den super fede mini campingvogn #HEROCAMPER monteret med vores Peak XXL tagtelt, i vores Moby Mountain showroom i Kolding.

MOBY MOUNTAIN og #HEROCAMPER er indgået i nyt samarbejde, hvor Moby Mountain leverer vores Peak XXL thunderBlack tagtelt til montering på de fleste HeroCampers der forlader fabrikken.

Kom og oplev både HeroCamperen samt voret flotte tagtelte i Kolding

Finder sted på vores adresse i Kolding 

 

“De to danske outdoor-virksomheder, #HeroCamper og Moby Mountain, har fundet sammen i et partnerskab, der bygger på en fælles passion for at skabe de bedste rammer for at søge anderledes oplevelser i naturen.

Det fortæller Lasse Smidt, CEO i #HeroCamper.

– Nogle gange kan man rejse verden rundt uden at finde det, man søger. Andre gange kræver det blot en lille køretur ud ad E20, og så ramler man ind i en virksomhed, som deler ens passion for at skabe outdoor-produkter ud over det sædvanlige. #HeroCamper og Moby Mountain er et formidabelt match, fordi vi minder så meget om hinanden i vores tilgang til outdoor-markedet, siger Lasse Smidt.

#HeroCamper har siden 2017 bygget nogle af markedets mest hårdføre campere til et krævende outdoor-publikum i blandt andet USA, Europa og Australien. Camperne rummer let to voksne, men er man flere med på tur, er der behov for et tagtelt.

– En stor del af vores campere bliver i dag solgt med et tagtelt, da det giver lidt større fleksibilitet. Og når camperne forlader fabrikken i Esbjerg med et tagtelt på tagrælingen, har vores kunder også en forventning om, at tagteltet lever op til kvaliteten i resten af camperen – derfor har vi været på udkig efter en samarbejdspartner, der leverer en model, som vi ikke selv kan producere, fortsætter han.

HJULPET AF CORONA

#HeroCampers søgning bragte dem til Kolding, hvor Morten Ejby, CEO i Moby Mountain, efter en længere udviklingsperiode stiftede Moby Mountain kort før den første Corona-nedlukning i 2020. Og den timing kunne ikke have været meget bedre.

– Jeg stiftede virksomheden på et tidspunkt, hvor Corona pandemien kort efter skabte enorm interesse for anderledes outdoor-oplevelser i nærområdet. Og midt i alt det stod vi med et produkt, som gjorde det let for folk at pakke bilen og komme afsted på mikroeventyr. Vi kunne faktisk ikke have drømt om en bedre start, fortæller Morten Ejby.

Til trods for at Moby Mountain kun lige går ind i sin fjerde sæson, er virksomhedens tagtelte allerede en stor succes, og samarbejdet med #HeroCamper i Esbjerg er blot endnu en anerkendelse af virksomhedens kvalitet samt gode kundeservice.

– Vi har naturligvis lagt lidt mærke til #HeroCamper i vores opstartsfase og ser mange ligheder mellem os og dem, og at vi nu får lov at sætte vores telt på en camper, som allerede er blevet lidt af et designikon i outdoor-branchen, er noget, der gør os enormt stolte. Vi har store forventninger til samarbejdet og har en god følelse af, at vi er to lokale virksomheder, som har mulighed for at spille hinanden gode, siger Morten Ejby.”